Skrevet af Hanne Sten Hansen

DcH Nibe kom igen i denne weekend på podiet – hele to podiepladser blev det til, og så havde Bibi jubilæum.

Kurt og Andy, 1.-plads i E-klassen. Pia og Emma, 3.-plads i B-klassen.

Lørdag den 14.4.18 blev der afholdt landsdækkende lydighedskonkurrence i Hjørring DcH.

I eliteklassen slog Kurt Nielsen og Andy til igen. Andy er i den nye sæson virkelig i sit es. Kurt og Andy scorede 366,35 point og sikrede sig derved 1.-pladsen. Hanne Sten Hansen og Troja scorede 335,20 point og fik en 5.-plads.

Og på denne konkurrencedag havde Bibi jubilæum, da det var den 50. konkurrence, hun deltog i. Dolly Toft og Bibi scorede 309,45 point, hvilket blev til en 8.-plads. Stort tillykke med jubilæet.

I B-klassen scorede Pia Reintoft og Emma 178,5 point, hvilket gav en 3.-plads. Det var Emmas debut på udebane i B-klassen, hvilket man må sige var en særdeles flot debut, idet pointene også gav den første halve oprykning til A-klassen. Tina Bjørslev og Vilas scorede 126 point og fik en 15.-plads.

Søndag den 15.4.18 stillede Rikke Moosdorf og Anton op i landsdækkende lydighedskonkurrence i C-klassen i Odder. De scorede 100,3 point og fik en 6.-plads.