Skrevet af Hanne Sten Hansen

Ny lille A-hund blev til den 26.5.18, da Pia Reintoft og Emma deltog i drive-in-konkurrence i Brønderslev.

Drive-in-konkurrencen blev bragt til Brønderslev af Kirsten fra DcH Brønderslev, som selv havde prøvet at deltage i en drive-in-konkurrence i Støvring, og som derefter bragte idéen med sig hjem. Desværre forstod hendes hjælper ikke helt konceptet med drive-in (for B-klassen), i hvert fald berettede Pia på vej hjem , at ”der har været helt kaos med en drive-in, der slet ikke har fungeret. Jeg var en af de første, der skulle komme og endte med at blive tredjesidst på sidste dommerhold og kom til at lave al lydigheden i brændende varme og var selv ved at besvime”. Emma fik til gengæld meget ros for fri ved fod og scorede max. point.

Og til trods for at Emma lavede det dårligste spor, hun endnu har præsteret til konkurrence og næsten ikke fik point i øvelserne sid og dæk, fik hun lige akkurat nok point til at blive A-hund.

Det må siges, at være en flot præstation på en dårlig dag. Stort tillykke til ekvipagen!

Her i klubben kan vi, såfremt vi på et tidspunkt påtænker at lave en drive-in-konkurrence, drage erfaring af Pias oplevelser. Hun fik sammen med de andre hundeførere talt med konkurrenceledelsen i Brønderslev om, hvad der gik galt. Også de blev nogle erfaringer rigere.